Vi har samlet 0 reglar fra 0 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Ingen produkter at vise lige nu — kig forbi igen snart.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 0 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Reglar er høvlet, rektangulært nåletræ — typisk 45 mm tykt — som bruges til at bygge skeletter af. Skillevægge, underlag for gulve, forskalling, skure, redskabsrum, reoler i værkstedet og sengerammer: alle steder, hvor der skal en ramme op, som andre materialer skal skrues på, er reglar som regel svaret.
Ordet er lånt fra svensk og har for længst sat sig fast i dansk byggesprog. Det, der adskiller reglar fra almindeligt savet tømmer, er netop høvlingen: træet har været igennem en maskine på alle fire sider, så målene er ensartede fra stok til stok. Det lyder banalt, men det er hele pointen. Når du bygger en væg af tyve stykker træ, er det afgørende, at nummer tyve er lige så tyk som nummer ét — ellers bliver gipspladen ikke plan.
De tre bliver forvekslet konstant i byggemarkedet, og forskellen er værd at have styr på, inden du fylder vognen.
Tommelfingerreglen: skal træet bære noget, du ikke vil have ned i hovedet, skal du kigge efter styrkesortering og ikke bare efter tværsnittet.
Reglar sælges i et ret fast sortiment, hvor tykkelsen ligger på 45 mm og bredden varierer. De mest almindelige høvlede mål er 45x45, 45x70, 45x95, 45x120, 45x145 og 45x195 mm.
Der er en logik i valget. 45x45 bruges til lister, lette rammer og støtte. 45x70 er den tynde skillevægsregel, hvor pladsen er trang. 45x95 er arbejdshesten — den, du oftest ser i en almindelig indervæg — og de bredere dimensioner bruges, hvor der skal mere isolering ind, eller hvor spændvidden er større.
En stor del af forklaringen er isolering. Bredderne følger de tykkelser, isoleringsbatts sælges i, så materialet passer sammen uden at skulle skæres i strimler.
Her snubler mange. Reglar handles både efter nominelt mål og efter det færdige, høvlede mål, og de er ikke ens. Det nominelle mål er, hvad stokken målte, da den kom savet ud af værket — for eksempel 47x100 mm. Når den er høvlet, er der taget lidt af hver side, og resultatet er de 45x95 mm, du rent faktisk får hjem.
Andre nominelle mål følger samme mønster: 47x50, 47x75, 47x125, 47x150 og 47x200 mm bliver til henholdsvis 45x45, 45x70, 45x120, 45x145 og 45x195 mm efter høvling.
Praktisk betydning: når du tegner en væg op eller beregner, hvor meget gips der skal til, skal du regne med det høvlede mål. Og når du sammenligner priser mellem to forhandlere, skal du sikre dig, at de taler om det samme mål.
Konstruktionstræ styrkesorteres i C-klasser, hvor tallet henviser til træets karakteristiske bøjningsstyrke. Højere tal betyder stærkere træ — C24 er altså kraftigere sorteret end C18, som igen ligger over C14.
Sorteringen handler ikke om, at træet er en anden art, men om, hvor mange knaster træet har, hvor skæv årringsstrukturen er, og hvor meget stokken må vride sig. Et stykke træ med få og små knaster ender i en høj klasse; et med store gennemgående knaster ender lavere eller sorteres fra.
For dig som køber betyder det følgende: til en ikke-bærende skillevæg er en lav klasse eller usorteret træ helt fint. Skal reglen indgå i noget bærende — en bjælke, et strøgulv med last, en bærende væg — skal du bruge styrkesorteret træ i den klasse, konstruktionen er projekteret til. Er du i tvivl om, hvad din konstruktion kræver, er det et spørgsmål til en tømrer eller en rådgiver, ikke til et gæt.
Skillerumsreglar er den udgave, du finder billigst i hylden. De er beregnet til ikke-bærende skillevægge indendørs og er typisk ikke styrkesorterede til konstruktiv brug. De må gerne have flere knaster og lidt mere karakter, for de skal ikke bære andet end sig selv, en gipsplade og et par billeder.
Det er en fornuftig besparelse, når opgaven passer. Fejlen opstår, når skillerumsreglar bliver brugt til noget, der bærer — for eksempel en hylde med værktøj i garagen eller en bjælkeramme til en hems. Her skal du op i en dokumenteret klasse.
En fingersamlet regel er sat sammen af kortere stykker træ, der er limet i en fortandet samling. Det lyder som en nødløsning, men er det ikke: netop fordi de dårlige stykker er skåret fra, bliver resultatet ofte mere retlinet og mindre tilbøjeligt til at slå sig end en gennemgående stok.
Fingersamlet træ er værd at overveje, hvor lige linjer betyder noget — synlige rammer, køkkenskabe, lange vægge, hvor en bugtet regel giver en bugtet gipsvæg. Til udendørs brug og fugtige rum skal du sikre dig, at netop den vare er beregnet til det.
En regel er et stykke levende materiale. Den optager og afgiver fugt, og når den gør det, ændrer den form. Det er den enkeltfaktor, der giver flest ærgrelser efter et køb.
Kommer træet fra en åben udendørs plads og skal bruges i en opvarmet bolig, vil det tørre videre indendørs — og krympe og vride sig, mens det gør det. Derfor er den bedste vane at hente træet hjem nogle dage, før det skal bruges, og lade det akklimatisere i det rum, hvor det skal sidde. Læg det plant, gerne på strøer, så luften kan komme rundt om det, og ikke i en stak op ad en væg.
Ved du på forhånd, at der er nogle skæve stykker i bundtet, så sortér dem fra og brug dem til de korte stykker — en skæv regel bliver ikke lige af at blive skruet fast.
Skal træet ud i vejret eller ned i nærheden af jord, holder ubehandlet gran ikke længe. Her bruges trykimprægneret træ, hvor et træbeskyttelsesmiddel er presset ind i veddet under tryk.
Imprægneret træ handles i klasser efter, hvor udsat det skal sidde — der er forskel på træ, der er beregnet til jordkontakt, og træ, der kun skal sidde frit over jorden. Det står som regel på mærkaten i enden af stokken, og forhandleren kan fortælle, hvilken klasse der passer til din opgave. Vælger du en klasse for let til en konstruktion, der står i jorden, kommer regningen igen om nogle år.
Husk også, at et snit i imprægneret træ blotlægger ubehandlet ved. Skær du en regel over, bør snitfladen behandles, hvis den skal sidde udsat.
Langt de fleste reglar er af rødgran eller fyr. Gran er billigst og rækker fint til indendørs skeletter. Fyr optager imprægnering bedre i splinten og bruges derfor ofte, hvor træet skal trykimprægneres. Douglas er en tredje mulighed, der er naturligt mere modstandsdygtig og bruges, hvor træet er synligt eller står ude.
Vil du vide, hvor træet kommer fra, så kig efter PEFC- eller FSC-mærkning. Det er certificeringsordninger for skovdrift, og de findes på en stor del af det nåletræ, der handles i Danmark.
Til en almindelig skillevæg regner man normalt med en fast centerafstand mellem hver lodret regel — ofte 60 cm, fordi gipsplader og isolering er dimensioneret til netop det modulmål. Dertil kommer en bundregel, en topregel, ekstra træ omkring en eventuel dørkarm og korte tværstykker, hvor der skal skrues noget tungt op senere.
Den fejl, folk oftest laver, er at glemme det sidste. Skal der hænge et skab, et fladskærmsbeslag eller en håndvask på væggen, skal der træ bag pladen præcis der — og det er langt billigere at sætte i, mens væggen er åben.
Reglar sælges i faste længder, og du kan sjældent bruge hele stokken. Beregn dit forbrug ud fra de længder, forhandleren faktisk fører, i stedet for ud fra det antal løbende meter, du skal bruge, og læg lidt til. Tjek samtidig, at længden kan komme hjem — en fire meter lang regel skal enten på tagbøjler eller leveres.
Reglar samles typisk med skruer, og træets tykkelse sætter rammen for, hvor lange de skal være. Skruer du gennem 45 mm og ind i endetræ, skal skruen have fat i et pænt stykke af den næste regel for at holde.
Endetræ holder i sig selv dårligt på en skrue. Skal en samling bære noget, er vinkelbeslag eller en gennemgående skrue fra siden bedre. Til trykimprægneret træ og til udendørs brug skal skruer og beslag være korrosionsbestandige — almindelige ubehandlede skruer ruster og misfarver træet.
Billigst ligger usorterede skillerumsreglar af gran i de gængse dimensioner. Et trin op koster styrkesorteret træ i en dokumenteret klasse lidt mere — det er den merpris, du betaler for at vide, hvad træet kan bære. Fingersamlet træ ligger typisk over almindeligt høvlet i samme dimension, fordi du betaler for, at stokken er lige.
Trykimprægneret træ koster mere end ubehandlet, og prisen stiger med imprægneringsklassen. Douglas og de bredere dimensioner ligger øverst. Til en almindelig indervæg er materialeprisen sjældent der, hvor projektet vindes eller tabes — det er antallet af timer, du bruger på at rette en skæv væg op, der er dyrt.
Kun hvis træet er styrkesorteret til det, og konstruktionen er dimensioneret. Bærende konstruktioner er ikke et sted at regne baglæns fra, hvad der lå i byggemarkedet — spørg en tømrer eller en rådgiver.
Det bør den være. Måler du markant under, kan træet være tørret yderligere ud efter høvling, eller varen kan være solgt på et andet mål end det, du regnede med. Mål altid et par stykker efter ved modtagelsen.
Nej. I en tør, opvarmet bolig har almindeligt høvlet gran det fint uden overfladebehandling inde i en væg. Skal træet være synligt, handler behandlingen om udseende, ikke om holdbarhed.